Ifølge bekendtgørelse fra Miljøministeriet vedtaget i december 2024 om regulativer og takstblade, skal hver vandforsyning fremover have eget regulativ godkendt hos kommunen. Det skal ske inden udgangen af 2026.
På den baggrund har Syddjurs Vandråd afholdt møder sammen med Grundvandsgruppen hos Syddjurs Kommune, i løbet af første halvår af 2026.
Dét arbejde er nu endt med en skabelon som I, som vandforsyning, med fordel kan benytte Jer af, ved at tilpasse skabelonen til vandforsyningens egne oplysninger og indsende det resulterende udkast til godkendelse.
Udfærdigelse af det nye regulativ foregår ved at man følger, følgende opskrift:
1) Download Word dokumentet "Regulativskabelon for SDV medlemsvandværker Version 1.docx" fra Syddjurs Vandråds hjemmeside
2) Åbn dokumentet og tilret forsiden til vandværkets oplysninger, samt dokumentets navn.
3) Erstat de med gult markerede felter. Primært vil det dreje sig om:
3a) Vandforsyningens navn (står flere steder, også i overskriften!)
3b) Vandforsyningens data (selskabsform, cvr nummer, adresse, hjemmesideadresse m.m.)
3c) Hvilke gebyrer vandværket kan finde på at opkræve, nu og i fremtiden.
3d) Dato for hvornår regulativet skal gælde fra (sandsynligvis 1. januar 2027)
Hvis man som vandforsyning, stadigt benytter sig af fællesregulativet der blev godkendt af Syddjurs Kommune i 2009, og har været gældende siden 1. januar 2010, kan man downloade og indsende PDF filen "Ændringsdokument Fællesregulativ sammenlignet med Regulativ skabelon Version 1.PDF" her fra hjemmesiden, som viser forskelle mellem det oprindelige fællesregulativ og det nye regulativ skabelon.
Ændringer til den nye skabelon udover ovenfor nævnte tilpasninger
Har man lavet ændringer til skabelonen udover de ovenfor nævnte ændringer, skal det også påpeges overfor grundvandsgruppen, Syddjurs Kommune. Den ændringsbeskrivelse skal man selv stå for, i givet fald, og i et separat dokument. I det evt. ekstra ændringsdokument, skal man kun påpege ændringerne i forhold til skabelonens tekst.
Når man har udkastet til eget regulativ klar, indsendes udkast og det/de tilhørende ændringsdokument(er) til grundvandsgruppen, ved at bruge denne e-mailadresse: grundvand@syddjurs.dk Dokumenterne kan findes her: